Bliv forfatter udkommer medio november

Drømmer du om at skrive bøger? Så skal du starte med at læse Bliv forfatter!

Bliv forfatter- skriv autentisk og effektivt udkommer nu for første gang på dansk, oversat og bearbejdet af journalist Anne Absalonsen og forfatter Morten Seifert, der også har skrevet et helt nyt forord. Den udkom første gang på engelsk i 1934 og har været grundbog for tusinder af skrivende lige siden.

Bliv forfatterskriv autentisk og effektivt er en anderledes bog om at skrive, fordi den klæder læseren på til at være forfatter i alle detaljer, før hun overhovedet begynder at skrive. Gennem konkrete øvelser og meditation får hun fjernet de blokeringer, der forhindrer hende i at skrive frit og i flow.

Bogen henvender sig til alle, som brændende ønsker at skrive fiktion, men aldrig for alvor sætter sig til tastaturet eller som opgiver efter nogle få skrive-sessions. Men Bliv forfatterskriv autentisk og effektivt er også en gave til dem, der vil skrive selvbiografier, faglitteratur eller klummer og de forfattere, der allerede har skrevet nogle bøger, men ikke kan komme videre.

Det er en håndbog i forfattermagi og i at træne den kreative skriveproces. En konkret og original manual, der får den autentiske forfatter frem. For alle der gerne vil, kan skrive, og alle, der følger Dorothea Brandes metode kan skrive personligt og originalt.

Kontakt forlaget, hvis du ønsker at bringer et uddrag fra bogen eller kunne tænke dig et læserevent med oversætterne, hvor de deler skrivetips og pointer fra bogen. Omslaget er vedhæftet.

Fakta:

Titel: Bliv forfatter – skriv autentisk og effektivt

Forfatter: Dorothea Brande

Forlag: Forlaget Alice

Oversættelse: Anne Absalonsen & Morten Seifert

Format: 140 X 215, hardcover

Pris: DKK 299,-

Udkommer: Medio november 2019

ISBN: 978-87-970902-2-0

ISBN: E-BOG 978-87-970902-1-3

Kan købes i boghandler og internetboghandler over hele landet. Eller her – ved at sende en mail til presse(@)forlagetalice.dk

Skriv!

Drømmer du om at blive forfatter? Har du en bog boblende i hovedet, som du ikke kan få ned på papiret? Eller er du allerede i gang med at skrive, men er gået helt i stå? Så skal du med på dette inspirerende en-dags-kursus, der sætter gang i skrivningen, giver dig de mest effektive arbejdsredskaber og lærer dig at skrive når som helst og hvor som helst. Og skrive godt. 

Brug en søndag i november på at kvalificere dine tekster, optimere dit skrive-output eller kickstarte dit bogprojekt.

Gennem oplæg, konkrete skriveøvelser og meditation vil du lære at finde og disciplinere din kreative kraft, så du skriver let, flydende, autentisk og som kun du kan. Du lærer at overvinde skriveblokeringer eller komme ud af det dødvande, mange forfattere ofte træder rundt i.

Medbring en eller flere gode idéer eller temaer, du gerne vil skrive på, og forbered dig så på at skrive, indtil du er helt flad, men dit dokument er længere og mere levende end nogensinde før.

Forudsætninger: et ærligt og oprigtigt ønske om at skrive.

Ved tilmelding oplys, om du skriver skønlitteratur, faglitteratur eller selvbiografisk, samt hvilken dag, du ønsker at deltage.

Datoer:

10. november 2019 kl.9.00 -17.00

24. november 2019 kl 9.00 -17.00

Sted: Nyhavn, København

Pris: DKK 1500,- inkl. bogen Bliv forfatter – skriv autentisk og effektivt (værdi DKK 300,-) samt let frokost, kaffe, the og sødt.

Tilmelding og nærmere info: presse@forlagetalice.dk

Tilmelding er bindende, da der kun er seks pladser på hvert kursus og kun afholdes disse tre kurser i år. Kursusgebyret refunderes ikke ved udeblivelse eller sygdom, men du er altid velkommen til at lade din plads gå videre til en ven.

Efter tilmelding modtager du en mail med betalingsinformation samt en velkomstmail med introduktion til kurset, tre gode skrivetips og den første øvelse, som du bedes lave inden kursusstart.

Underviser: Anne Absalonsen, forlægger, forfatter og journalist